Hotel Kangerlussuaq søger kursus og konferencechef

Hotel Kangerlussuaq oplever en øget aktivitet, og vi har derfor brug for kompetente medarbejdere.

Hotel Kangerlussuaq søger en dygtig og serviceminded kursus & konferencechef, der kan varetage den daglige ledelse af de mange forskelligartede opgaver, der forefindes indenfor området. Derudover ønsker vi, et du deltager i et tæt samarbejde med hotelinspektøren og den øvrige ledelse på hotellet med henblik på at tage et medansvar for den forretningsmæssige udvikling af stedet - herunder i særdeleshed konferenceområdet.

Kursus & konferencechefen skal også sikre, at vore gæster modtager en nærværende service og oplevelse, der er med til at sikre, at gæsterne føler sig meget velkomne på hotellet.

Vi forventer at du er/har:

  • Mangeårig erfaring fra hotelbranchen eller en lignende stilling
  • Kundefokuseret og er indstillet på at opfylde gæsternes ønsker, og overgå deres forventninger.
  • Branchekendskab, samt erfaring fra og forståelse for området
  • Forståelse for vigtigheden ved at samarbejde på tværs af afdelinger
  • Købmandskab, og at du evner at tænke i salgsmæssige løsninger, og er økonomisk bevidst
  • Tilpasningsparat, er åben for forandringer, samt evner at tilpasse dig situationen

Ydermere har du følgende kompetencer:

  • Du drives af en stærk servicekultur, og leverer en optimal oplevelse til gæsterne
  • Du er en synlig leder, er en holdspiller der gerne går foran og formår at balancere mellem din egen og hele teamets succes
  • Du er en stærk leder og kommunikator
  • Du er fokuseret og målrettet – drives af resultater
  • Du har et solidt overblik og evner at have mange bolde i luften
  • Du har et positivt livssyn, god humor og initiativrig
  • Du har en stor portion rummelighed

Vi tilbyder:

Et godt job med mange udfordringer i en spændende og selvstændig stilling, hvor du får gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Stillingen refererer til hotelinspektøren.

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

  • Frirejse ved til- og fratrædelse efter gældende regler
  • Godtgørelse af indtil 75 kg. Luftfragt eller 200 kg. Skibsfragt ved til- og fratrædelse
  • Årligt feriefrirejse efter 12 måneders ansættelse efter gældende regler
  • Bolig hvilken betales efter gældende regler
  • Arbejdstiden er 40 timer om ugen
  • Tiltrædelse efter aftale

Sikkerhedsgodkendelse:

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed.

Få mere at vide:

Læs mere om din mulige fremtidige arbejdsplads på www.hotelkangerlussuaq.gl. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hotel Inspektør Jeppe E Nielsen på mail jeen@mit.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@mit.gl

Ansøgning:

For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser sendes online via nedenstående link senest fredag d. 18. maj 2018.

Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat/Grønlands Selvstyre. Mittarfeqarfiit varetager driften af lufthavne, heliporte og to lufthavnshoteller i Grønland. Vi varetager over 70.000 operationer (start og landing) og servicerer mere en 350.000 passagerer om året. Vi tæller godt 450 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Nuuk.


 

Ansøgningsfrist:
18-05-2018

Tiltrædelse:
Efter aftale

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Heltid

Arbejdsdage:
Varierende arbejdstider

Kontaktperson:
Jeppe Ejvind Nielsen
Mobil: +299 523545